Teknisk revision

Sven Heiner blev beskikket bygningssagkyndig da ordningen startede pr. 1. januar g fik beskikkelse nummer 9. (tilsvarende nr. 9 som energikonsulent pr. 1. januar 1997).

Som følge af et propert og grundigt arbejde med udarbejdelse af tilstandsrapporter, blev Sven Heiner i 2005 kontaktet af daværende ministerie for Huseftersynsordningen, som opfordrede til at indgå en kontrakt som teknisk revisor og skønsmand for ordningen.

Sven Heiner har derfor siden 1. maj 2006 udelukkende arbejdet som kontrollant af kvaliteten af andre bygningssagkyndiges arbejder indtil den sidste kontraktperiodes udløb pr. 1. marts 2019, hvor Sven Heiner rundede de 72 år og derfor valgte at gå på pension.

Der tales ofte om at mange tilstandsrapporter er behæftet med fejl. Dette er dog en sandhed med modifikationer, idet erfaringen viser, at to forskellige bygningssagkyndige ofte har forskellige holdninger til hvad der skal registreres og hvordan det skal beskrives. Et resultat der kan være præget af forskellige uddannelsesmæssige og erfaringsmæssige baggrunde.

Der forekommer derfor ofte tilstandsrapporter på samme hus, som kan udvise både store og mindre forskelle, uden der derved kan tales om decideret fejlagtige rapporter.

Men som blot giver udtryk for den enkelte konsulents holdning til hvad han ønsker at præsentere i en rapport. Selv om forskellige rapporter på samme hus afviger fra hinanden, kan de ofte vise sig, at falde indenfor de rammer Huseftersynsordningen har afsat for en ”retvisende” rapport.